Mød sidste års aktører: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Her kan du møde nogle af sidste års aktører og høre om deres aktivitet og oplevelse af at være med på Kulturhavn.

Interview med Peter Saxov og Morten Lander Andersen fra Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Kender du Nordhavns fascinerende historie? På Kulturhavn Festival fortalte Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv om områdets spændende historie, som bl.a. rummer en kæmpe sabotageaktion under 2. Verdenskrig.

Her fortæller Peter Saxov og Morten Lander Andersen, hvorfor det er vigtigt og interessant at bevare viden om lokalområdernes historie:

“Når Kulturhavn Festival holdes nede ved havnen, så er det naturligt at vi kigger på havnens historie. Nordhavn er utrolig spændende: den er gået fra at være en lille skudehavn med reparationsværft til at vokse op og være en frihavn med enorm aktivitet gennem små hundrede år. Og så nu hvor den har fuldstændigt forandret sig og ikke er en havn længere, men en bydel.

Nordhavns historie er også Danmarkshistorie og faktisk verdenshistorie. Der var fanger fra de tyske fangelejre under 1. verdenskrig – nogle helt fra Kina, som endte her, for det var det eneste sted med infrastruktur, der virker.

Fra 2. verdenskrig har vi resterne af Riffelsyndikatet, som er en dansk våbenfabrik, der producerede sindssygt meget til tyskerne. Den bygning er bl.a. blevet til Meny og alle de omkringliggende, røde bygninger er resterne af fabrikken.

Riffelsyndikatet blev udsat for den største sabotageaktion under besættelsestiden, for modstandsbevægelsen brød sig jo ikke om fabrikken. 400 kg sprængstof - det er jo sindssygt at bruge så meget. Man anede ikke, hvad der ville ske, hvis man fyrede så meget af. Men det lykkedes ikke at jævne det med jorden, for fabrikken kom op og virke igen inden krigen var slut og de bærende søjler står stadig inde i bygningen.

I dag bliver der lavet meget spændende arkitektur i Nordhavn. Vi står ved siden af Copenhagen International School, som jo skifter farve hele tiden, fordi den afspejler og reflekterer lyset fra vandet. Og Orientkaj Metrostation er en sindssygt flot metrostation. Den er hvid med inspiration fra et lille Utzon-hjørne nede i Kalkbrænderihavnen, hvor Jørgen Utzon har bygget et hus og hans søn og datter har bygget videre.”

Hvorfor er havnens historie spændende at dykke ned i?
Når Kulturhavn Festival holdes nede ved havnen, så er det naturligt at vi kigger på havnen. Nordhavns historie er utrolig spændende: den er gået fra at være en lille skudehavn med noget reparationsværft til at vokse op og være en frihavn med enorm aktivitet gennem små hundrede år. Og så nu hvor den har fuldstændigt forandret sig og ikke er en havn længere, men en bydel.

Og det er opfyldt havn, det hele. Det er Østerbro, der er blevet udvidet, ved at man har bygget en industrihavn på. Først Nordhavn i 1880’erne og så Københavns Frihavn i 1990’erne. Som udvider sig og udvider sig. Som jo bliver større for hver dag, fordi der bliver kørt affald ud, som udvider Nordhavn.

Kronløbsøen: man rejste spunsvægge, pumpede vandet ud og fyldte op.

Historien er et vigtigt element i hele vores eksistens. Forudsætningen for at kunne lave udvikling fremad er, at man har sin historie med sig. Det skal man også have for sin havn og sit lokalområde. Det får man gennem at bevare sin lokalhistorie. Havnens historie er også Danmarkshistorie og det er også verdenshistorie.

Fanger fra de tyske fangelejre i 1. verdenskrig, som ender her, for det er det eneste sted, man kan blive udskibet og komme hjem. Der er nogle helt fra Kina, der ender her for at komme hjem, fordi det er det eneste sted, der er infrastruktur, der virker.

Og fra 2. verdenskrig har vi resterne af Riffelsyndikatet, som er en dansk våbenfabrik, der producerede sindssygt meget til tyskerne. Den bygning er blevet til Meny og alle de omkringliggende, røde bygninger er også resterne af Riffelsyndikatet.

De blev udsat for sabotage, for det brød modstandsbevægelsen sig jo ikke om, så det er den største sabotageaktion i hele besættelsestidens Danmarkshistorie. 400 kg sprængstof, det er jo sindssygt at bruge så meget. Man anede ikke, hvad der ville ske, hvis man fyrede så meget af. Altså, 1 kg. det var vildt. 400 kg. var absurd. Men det lykkedes ikke at jævne det med jorden, for fabrikken kom op og virke igen inden krigen var slut og de bærende søjler står stadig inde i bygningen.

Er der noget andet, I kan fremhæve om Nordhavn?
Der bliver lavet meget spændende arkitektur i Nordhavn. Vi står ved siden af den internationale skole, som jo skifter farve hele tiden. Så er den grøn, så er den blå, fordi den afspejler og reflekterer lyset fra vandet.

Og så er der Orientkaj Metrostation, som er en sindssygt flot metrostation. Den er hvid, fordi alle de nye metrostationer har en farve i forhold til et eller andet interessant omkring dem. Og det er fordi, hvis vi går ned til Kalkbrænderihavnen, så finder vi et lille Utzon-hjørne, hvor Jørgen Utzon har bygget et hus og hans søn og datter har bygget videre. Det er helt hvidt, så dem der byggede metrostationen har trukket inspiration derfra, for at ære Utzon.