Change language

Bliv frivillig på årets Kulturhavn Festival

Brænder du for kultur og idræt og vil du være en del af et stort og sprudlende fællesskab? Så er det DIG vi mangler på Kulturhavn Festival!

Du har nu mulighed for at blive en del af Danmarks STØRSTE kultur- og havnefestival i Københavns havn. Vi er på jagt efter frivillige, der vil være med til at søsætte årets festival den 23.-25. august. Weekenden igennem afvikles et stort antal sports- og kulturaktiviteter langs Københavns havnefront. Som frivillig vil du, i samarbejde med over 100 entusiastiske københavnske foreninger og aktører, være med til at give københavnerne og andre besøgende en uforglemmelig oplevelse.  

Vi leder efter dig, som er vild med kultur og idræt

Kulturhavn Festival leder efter frivillige, der brænder for kultur, idræt og formidling og som har lyst til at hjælpe på et af festivalområderne før eller under festivalen – eller begge dele. Du bliver tilknyttet et af de seks festivalområder (Nordhavn, Refshaleøen, Arsenaløen, Islands Brygge, Sydhavnen og Nyhavn), og eksempler på opgaver er:

Før festivalen:

  • Synliggøre festivalen: male stencils, sætte skilte og plakater op
  • Opsætte og indrette Kulturhavn Festivals informationsboder
  • Distribuere festivalprogrammer

Under festivalen:

  • Informere og guide publikum, uddele festivalprogrammer
  • Check in af foreninger, aktører og frivillige
  • Deltage i udvalgte aktiviteter, lave små interviews med gæsterne, dokumentere den visuelle kommunikation

Hvad får du ud af at være frivillig på Kulturhavn Festival?

Udover en festlig og uforglemmelig oplevelse, får du som frivillig et indblik i event-planlægning, koordinering og afvikling. Du møder og samarbejder med en masse spændende folk og får udvidet dit netværk og CV. For hver vagt, får du en madbillet og en festival t-shirt.

Hvordan bliver jeg frivillig?

Du tilmelder dig som frivillig via dette link: Copenhagen Volunteers
Her kan du også læse mere om de enkelte festivalområder og opgaver.

Du vælger selv hvilket havneområde du vil være frivillig i, hvor mange vagter du kan tage og hvornår. Hver vagt varer maks. fem timer, så du har masser af tid til at nyde festivalen undervejs.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Festivalkoordinator Trine Marxen: H51R@kk.dk / 51 52 72 89

 

Vi håber du har lyst til at være med og glæder os til at se dig!