Change language

Foreninger fejrer havnen

Så kan København glæde sig til at fejre årets Kulturhavn Festival den 24.-26. august. Forberedelserne er i fuld gang.

Ambitionen for Kulturhavn Festival er at skabe et fælles kreativt og legende mødested, i helt konkret forstand i havnen og i overført betydning i et møde mellem mennesker og fællesskaber på tværs af interesser. Kulturhavn Festival vil være et samlingspunkt, der favner kreative foreninger, Københavns blå byrum, og kulturaktører til kulturelle oplevelser og inspirerende aktiviteter.

Nye og velkendte havneområder fyldes hvert år med kreative foreninger, frivillige og kulturelle institutioner til Kulturhavn Festival den sidste weekend i august. Vi forsætter Kulturhavns ønske om at give flere foreninger en fælles platform og et mødested samt give byens borgere og gæster mulighed for at blive en del af foreningsfællesskabet under festivalen.

Den 24.-26. august skaber vi en foreningsfest i Københavns havn, som danner rammen for fællesskaber der leger, spiller, danser og sejler i havnen. Der vil være kreative værksteder, madboder og kultur af enhver art udført af Københavns foreninger og kulturinstitutioner. Målet er således at give både nye og erfarne foreninger et fællesskab og adgang til havnen som platform/scene for deres fællesskab og aktiviteter, hvor alle der har lyst gratis kan afprøve og møde foreningerne og Københavns kulturelle tilbud, uanset om man er medlem af en forening eller bare er nysgerrig. Kulturhavn Festival vil være et overflødighedshorn, der inspirerer til kreativitet og kulturelle oplevelser, foreningslivets fællesskaber, et sundt fritidsliv for alle samt havnen som rekreativt område og rammen om et godt fritidsliv.

Håbet er at skabe fokus på foreningslivet og havnen som byrum, der med et fællesskabsafsæt bliver en fusion af fantastiske oplevelser, som tiltrækker og inspirerer både lokale og turister.

Alle aktiviteter er gratis!

Læs om hvordan du kan deltage som aktør i Kulturhavn Festival.

Følg Kulturhavn på Facebook.

Følg Kulturhavn på Instagram.