Change language

Havnen som scene og rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

En farverig have flyder under Langebro, en kajakroer samler plastikflasker op, og tre synkronsvømmere trodser regnvejret og springer på hovedet i havnen. Nej, Københavns Havn er ikke længere et gråt industrilandskab, men et rum med plads til nye tanker og ideer. Vandet er en kæmpe ressource og en oplagt rekreationszone.

Havne over hele Danmark undergår i disse år en tilsvarende forvandling fra industrihavne til moderne kulturhavne. Når vi kigger ud over Europa, slår de samme tendenser igennem i storbyer som Oslo, Stockholm, Amsterdam og London. De tomme pladser fra industrierne har gjort det muligt at indtænke kultur i byudviklingen. Havnen er et af de områder i storbyen, hvor mulighederne for byudvikling er størst.

Projekter som Havneparken (1983-1995) og Havnebadet Islands Brygge (2002) har for alvor forankret havnen som et blåt åndehul i københavnernes bevidsthed. Sådanne tiltag letter noget af det pres, der er på bymidten. Havnens transformation rejser også spørgsmål om, hvem der har ret til den store, blå fælled midt i byen. Hvad skal den bruges til? Kampen om arealerne begynder så småt at melde sin ankomst ved den eftertragtede havnefront.

Hos Kulturhavn prøver vi at skabe kendskab til havnens potentiale ved at inddrage københavnere, foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsliv i brugen og udviklingen af de blå byrum - primært under en stor 3 dages havnefestival i august måneden - men også gerne hele året rundt.

De røde prikker på havnekortet viser de forskellige forslag til mulige festivalområder/steder i 2019.