Change language

Kommunikations-kit

Markedsføring af din aktivitet på Kulturhavn

Vi ønsker i samarbejde med dig at skabe den allerbedste festival. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab gør hvad vi kan, for at kommunikere vores aktiviteter ud, så vi når vores festivaldeltagere.

Tekst og billede til programvisning: Vi tager udgangspunkt i den tekst og de billeder, du har sendt med din ansøgning. Tekst og billeder bruges både til vores programside, www.kulturhavnprogram.dk, samt på Facebook.

Facebook og pressemeddelelser: For at sikre en ensrettet kommunikation, opretter vi jeres events som Facebookbegivenheder. Vi skal selvfølgelig nok informere jer om dette på forhånd, og vi sætter jer også på som medarrangører. Hvis I udsender pressemateriale, vil I rigtig gerne informeres om det -sæt os gerne på cc. Husk at kreditere Kulturhavn Festival som støttegiver i din markedsføring. Brug teksten: “Arrangementet er støttet af Kulturhavn Festival”.

Sociale medier og hashtags: Vi opfordrer til, at I bruger løs af vores hashtags #kulturhavn2021 og #opdagdinhavn. I må også altid meget gerne tagge os i jeres opslag og stories på både Facebook og Instagram. Vi er på @kulturhavn.

Logopakke: Vores logopakke kan hentes på https://kulturhavn.kk.dk/artikel/presse. Logo skal fremgå på alle markedsføringsmaterialer, f.eks. plakater eller postkort.

Linkbuilding: Hvis I omtaler Kulturhavn Festival på jeres hjemmeside, må I rigtig gerne lave et link til www.kulturhavn.kk.dk. Det kan f.eks. være i jeres eventkalender eller et nyhedsbrev.

Offentliggørelse af program: Det samlede program offentliggøres i starten af august, både på Facebook via events samt på kulturhavnprogram.dk. Skriv også gerne direkte til os, hvis I har jeres egne forbehold eller planer. Vi kan hjælpe med stort og småt, så ring heller en gang for meget end for lidt.

God vind med planlægningen – vi glæder os helt vildt til d. 27., 28. og 29. august!