Change language

Kulturhavn Festival indtager Københavns blå byrum

Omkring 150 københavnske foreninger, kulturaktører og andre samarbejdspartnere byder deltagere og publikum velkommen under Københavns største havnefest – og de mange spændende arrangementer viser, at foreningerne favner bredt og at Københavns Havn er et unikt blåt byrum, med et rigt kultur- og natur liv, som rummer mange flere muligheder end de fleste forestiller sig – over, under og ved vandoverfladen. 

Som festivalgæst har du mulighed for at deltage aktivt i de mange forskellige aktiviteter, der bl.a. kreative aktiviteter, koncerter, dans, spil, sportsgrene, sejlads, lege og meget mere. Kulturhavn har i alt 300 aktiviteter, du kan gå ombord i. Alle aktiviteter er gratis.

Kulturhavn Festival giver dig også mulighed for at opleve nye sider af hovedstadens fantastiske og meget forskellige havnekvarterer. Vi vil inspirere til, at du opdager og udforsker havnen i al sin kontrastfyldte rå og milde charme og skønhed. 

I år afholdes Kulturhavn Festival den 24.-26. august.

Gratis bådtransport
Det er nemt og gratis at komme rundt i havnen under festivalen med specielle Kulturhavn Festival-shuttlebåde og Movias havnebusser – begge dele helt gratis!

Program
Festivalprogrammet offentliggøres i august i appen ’kulturhavn’ og her på kulturhavn.dk.

Madboder og drikke
Vi har udvidet Kulturhavn Festivals madlandskab med endnu flere madboder, så I kan glæde jer til endnu flere gastronomiske smagsoplevelser. Der vil være masser af friske råvarer i alle tænkelige festivalfortolkninger kreeret af lokale madaktører, og der vil være foodtrucks, som får munden til at løbe i vand.
Der vil være mad og drikkevarer til fornuftige priser i alle de store festivalområder.
I HOFOR’s vandbar på Islands Brygge kan du slukke tørsten i frisk koldt vand.

Festivalområder i 2018

  • Nordhavn
  • Refshaleøen
  • Arsenaløen
  • Islands Brygge
  • Sydhavnen
  • Små festivalområder: Bådstoppet Inderhavnsbroen, Kulturtårnet på Knippelsbro, Søren Kierkegaards Plads, Nokken og Bryghuspladsen.
     

Åbningstider

  • Fredag 16-22
  • Lørdag 10-21
  • Søndag 10-20

Følg Kulturhavn

  • Følg Kulturhavn på Facebook og få de seneste nyheder om Kulturhavn Festival
  • Følg Kulturhavn på Instagram @kulturhavn og del dine Kulturhavn Festival oplevelser ved at benytte hashtag #kulturhavn2018, #kulturhavn og #huskhavnen 

Vi ses i havnen!