Change language

Bliv frivillig

08.06.2020
Vær med til at skabe oplevelser langs havnekanten som frivillig ved Kulturhavn Festival 2020!

Du har lige om lidt mulighed for at blive en del af Danmarks største kultur- og havnefestival som løber af stablen den 11.-13. september 2020 i Københavns Havn. Gennem weekenden afvikles over 150 kulturelle og sportslige aktiviteter i 5 områder langs havnen, og alle aktiviteter er offentligt tilgængelige og gratis for publikum.

Vi åbner for tilmelding af frivillige til årets festival onsdag d. 1 juli 2020. 

 

Generelt 

Som frivillig på Kulturhavn Festivalen vil du i samarbejde med omkring 100 københavnske foreninger, aktører og kulturskabere være med til at give publikum og dig selv en uforglemmelig oplevelse.   

Som frivillig er du repræsentant for festivalen, hvor du bl.a. vil guide publikum rundt på festivalen og gerne give en hånd med til lettere praktiske gøremål. Du er frisk på at give gode anbefalinger fra programmet og en hjælpende hånd til diverse ad hoc opgaver, f.eks. at holde området pænt og indbydende.  

Du skal kunne snakke enten dansk eller engelsk og gerne andre sprog. Du skal være en udadvendt og serviceminded person, som er glad for at arbejde sammen med andre i et team. 

Udover en festlig og uforglemmelig oplevelse, får du som frivillig, mulighed for at stifte nye bekendtskaber og udvide dit netværk, samt erfaring til CV'et.

 

Praktisk information

Det er en fordel, hvis du har kørekort, og/eller godt kan lide at køre på cykel.  
Du kan forvente at arbejde i følgende festivalområder: Nordhavn, Arsenaløen, Islands Brygge, Sydhavnen (Slusen og Teglholmen).  

Vi åbner for tilmeldinger til årets festival d. 1 juli 2020 via CPH Volunteers, men du er meget velkommen til allerede nu at sende os en mail på info@kulturhavn.dk, så skal vi nok sende link til tilmelding, så snart der åbnes. Når tilmeldingen åbner vil du også kunne læse meget mere om de forskellige vagter og festivalområder. 

Vi glæder os til at se jer på holdet!