Change language

Fra Tårn til Tårn med Virtual Reality

02.09.2020
  • Foto: Jonas Bjørn
Kulturtårnet på Kulturhavn 2020

Under Kulturhavn kan du i år opleve premieren på Kulturtårnets nye Virtual Reality feature, som lader dig rejse virtuelt mellem Københavns smukke og spændende tårne.

København har mange unikke tårn og spir, hvoraf mange af dem kan ses med det blotte øje fra Kulturtårnet på Knippelsbro. Med Kulturtårnets nye virtual reality-oplevelse kan du dog komme helt tæt på, når du virtuelt hopper rundt mellem tårnene mens arkitektureksperten, Peter Olesen, fortæller om tårnenes individuelle historie.

Nogle af tårnene er ikke tilgængelige for offentligheden, så Virtual Reality oplevelsen giver dig et helt særligt indblik i en del af København, som du aldrig har set før.

Kulturtårnet er en kulturinstitution i det ene af de to grønne bro-tårne på Knippelsbro. Foreningen Kulturtårnet åbnede tårnet op for offentligtheden i juni 2017 og har siden afviklet alt fra udstillinger, talks, gastronomi-events, radiobiografer og koncerter i tårnet med udsigt ud over Københavns havn fra Knippelsbro.

Så glæd dig til at opleve Kulturtårnet og de mange andre smukke tårne i København til premieren på Kulturtårnets Virtual Reality oplevelse “Fra Tårn til Tårn” på Kulturhavn 2020!