Change language

Kulturhavn søger virksomhedspraktikant!

15.04.2021
Har du lyst til at arbejde med kommunikation på årets festival?

Kultur S tilbyder en virksomhedspraktik i havne- og bylivssekretariat

 

Du har måske en uddannelse indenfor Kultur og Formidling, Event Management, Performance Design, kommunikation eller lign. Din uddannelsesbaggrund er dog ikke afgørende, det vigtigste er, at du har gode kommunikative evner, og at du er frisk på at tage fat - uanset opgavens art. 

Praktikken vil, i samarbejde med Kulturhavns kommunikationsansvarlige, indebære:

  • Udvikling af indhold til sociale medier, web og nyhedsbreve - fra det helt planlagte opslag til den mere spontane story
  • Programtekster til vores digitale programside
  • Vedligeholdelse af Kulturhavns programside, f.eks. når der tilføjes nye events eller detaljer ændres
  • Kontakt med aktører og samarbejdspartnere i forbindelse med markedsføring af deres events
  • Eventuelt assistere med vores presseindsats ift. relevante medier, research, outreach, pressemeddelelser osv. 

Vi ser gerne, at du har:

  • Stor interesse for, og gerne erfaring med, brug og udvikling af sociale medier som Instagram og Facebook
  • Nysgerrighed for, og gerne viden om, digitale tendenser og trends
  • Et visuelt blik og en skarp pen på tværs af genrer
  • Lyst til at være en del af et mindre festivalfællesskab

Et plus vil være:

  • Erfaring med og lyst til at udvikle vores presseindsats

 

Om Kulturhavn Festival

 

Kulturhavn Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed, der finder sted i Københavns havn for kultur- og fritidsaktører i København. Hvert år i august sætter Kulturhavn Festival spot på havnen og skyder den nye kultur- og idrætssæson i gang med et overflødighedshorn af underholdende, udfordrende og gratis aktiviteter for alle. Kulturhavn er er del af Kultur S, som er en af kulturenhederne i Kulturog Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger:

Du bliver tilknyttet et lille sekretariat, som bl.a. har ansvaret for planlægningen af Kulturhavn Festival og bylivsudviklingen i Ørestad. Kontoret er p.t. placeret ved Slusen i Sydhavnen men vi forventer at flytte til Ørestad i løbet af foråret. Stillingen er som udgangspunkt en delvis online/delvis fysisk virksomhedspraktik på 4 uger og ønskes besat hurtigst muligt. Der vil være mulighed for efterfølgende at fortsætte i et løntilskud i 3-4 måneder, forhåbentligt med fysisk fremmøde. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kulturhavns festivalleder Antoine Améaume på tlf. 40 22 50 62 eller mail.

Er du interesseret? Så send dit CV og en kort ansøgning til Antoine senest den 25. april på mail.