Change language

Viden og Velsmag ved Inderhavnsbroen

07.09.2020
Velfærdsdelikatesser og Dyrenes beskyttelse på Kulturhavn 2020

Under Kulturhavn kan du i år møde Velfærdsdelikatesser som i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse gør os klogere på by, land og vand i samtalen mellem bonde og kunde. Du inviteres desuden til smagsprøver på økologiske og klimavenlige mad-spyd produceret med særligt fokus på natur og dyrevelfærd.

Velfærdsdelikatesser er et registreret varemærke til en særlig landbrugsproduktion udviklet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med en række små økologiske pionergårde. Mærket udgør en nyudvikling af dyrevelfærdsprodukter med en produktionen der optimerer økologi, natur og dyrevelfærd.

Gårdene som hører under Velfærdsdelikatesser skal både have Ø-mærket og leve op til en række langt strengere krav til dyrenes naturlige opvækst og harmoni med omgivelserne.

Gårdene er åbne, så alle efter aftale kan følge med i dyreliv og drift. Dyrene går ude året rundt, så der er altid liv på markerne.
 
Produkterne sælges desuden direkte fra bonde til kunde uden andre mellemled og kunden betaler derved bonden direkte for dyrevelfærd, miljøhensyn og delikatessekvalitet.

Glæd dig til at høre mere om viden og velsmag på området og til at smage på velfærdsdelikatesserne på Kulturhavns pop-up scene ved Inderhavnsbroen.