Praktik
Kulturhavn Festival er en kulturfestival, der går nysgerrig, eventyrlysten og begejstret til de blå byrum i Københavns Havn. I 2024 foregår festivalen den 24.-25. august.
FÆLLES FOR BEGGE PRAKTIKKER
Som virksomhedspraktikant hos Kulturhavn Festival bliver du en del af et lille team på fem personer, der vægter det sociale fællesskab, tryghed og ansvar højt. Vi løfter i flok, og ser gerne at alle i teamet byder ind med idéer og løsninger, så vi får skabt en fantastisk festival. Der er mulighed for forlængelse i løntilskud.
FOR PRAKTIK MED KOMMUNIKATION OG FRIVILLIGE
Det skal du arbejde med:
Sammen med vores grafiker og kommunikationsmedarbejder skal du:
- Producere indhold til sociale medier
- Skrive fængende tekster til program, nyhedsbreve og presse
- Rekruttere frivillige til årets festival
- Opdatere hjemmeside
Det er en fordel hvis du har interesse for og måske erfaring med:
- Frivilligkoordinering
- Tekstproduktion
FOR PRAKTIK MED PROGRAM OG PRODUKTION
Det skal du arbejde med:
Sammen med vores programansvarlige skal du:
- Kontakte aktører
- Udarbejde produktions- og sikkerhedsplaner
- Planlægge festivalprogram
- Planlægge pladsindretning
Det er en fordel, hvis du har interesse for og måske erfaring med:
- Pladsopbygning- og planlægning
- Oplevelsesdesign og wayfinding
PRAKTISK INFORMATION
Kulturhavn Festival er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver tilknyttet et lille sekretariat. Kontoret er placeret i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
Stillingerne er som udgangspunkt fire ugers virksomhedspraktik og ønskes besat fra d. 11. april med mulighed for forlængelse i løntilskud. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Kulturhavn Festivals projektleder Esther Jexen Dall på tlf.: 5152 7289.
Send ansøgning og CV til rl0z@kk.dk senest d. 1.april.